Din kliniks Facebookside – bordet fanger!

Har du en Facebook-firmaside?

Altså sådan en som f.eks. Mindtime Soul Guide?

Hvor besøgende kan gå ind og få lidt inspiration fra dig?

Hvor du skriver om dine behandlinger og ydelser for eksempel?

Den nye persondataforordning har medført at den enkelte virksomhed, som f.eks. Mindtime-Soul Guide, der har firmasider på facebook bliver ansvarlig for de handlinger (analyser, undersøgelser, lagring etc) som Facebook foretager. dvs virksomheden er ansvarlig, så snart der bare er besøgende på din side.

Hvad betyder det så for dig?

Det betyder, at når f.eks. oplysningspligt om indsigt, indsigelse eller sletning ikke overholdes bliver virksomheden ansvarlig overfor den enkelte besøgende – fra besøgstidspunktet.

  • Du er sammen med facebook fælles ansvarlig for at overholde reglerne i persondataforordningen.
  • Du skal sikre at besøgende på siden får information om persondatapolitikken og evt. samtykke.
  • Der skal indgås en databehandler-aftale med Facebook.
  • Personer der besøger firmasiden kan udøve retten til indsigt, retten til at gøre indsigelse eller sletning
  • Dig og Facebook hæfter solidarisk i forhold til erstatningsansvar for behandling af personoplysninger. Dvs at den der føler sig forurettet, selv må vælge hvem han/hun vil rette erstatningskravet hos: dig eller Facebook.

Mon ikke Facebook er i fuld gang med at finde løsninger for alle os der har Facebooksider? og f.eks. holder os skadesløse for Facebooks indsamlinger og bearbejdning af data, eller ved databrud? Det kan vi da kun håbe, for hvem kan undvære Facebooksider. .

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *